Både indenfor og udenfor Billum kirke blev nytåret blæst i gang. Udenfor klarede vestenvinden løjerne mens JULEKORET og gæstemusiker HANS GUNDESEN blæste året i gang med "Jesus, hjertets lyst og glæde" indenfor kirkemurene.

 

Igen i år mødte Julekoret og tilhørere frem og fyldte kirkebænkene til nytårsdags- gudstenesten kl 16.00 på årets første dag. Det blev en festlig gudstjeneste, hvor der også var plads til andre korsange og fællessalmer med overstemmer.

 

Lise Hindshoms prædiken opfordrede til taknemmelighed og eftertænksomhed ved indgangen til det nye år.

 

Gudstjenesten indledtes med en fantasie over "Vær velkommen Herrens år" på orgel og afsluttedes med den stemningsfulde "Dejlig er jorden"

 

Efter gudstjenesten kunne man ønske hinanden "Godt nytår" med kransekage og et lille glas boblevand.

 

Tak til alle medvirkende ved denne nytårsdags-gudstjeneste, som er ved at blive en fast tradition i Billum Kirke.

 

GODT NYTÅR